I am not a religiuos man myself, but still I can respect people in this World who love Prophet Muhammed – Peace and blessing be upon him.” (Ander Bøtter, december 2008), DR-vært: Derfor spiller jeg kristendomshadende musik, men er imod Muhammed-tegninger.Video: Anders Bøtter (han får Seidenfaden til at ligne Sobieski) siger min hjemmelsmand.Tøger aner ikke, hvem han sagde undskyld til.
Advokat tilfreds med Seidenfadens kapitulation
Ifølge Yamani er de danske dagblade ved at give sig.: -Jeg er meget tilfreds med, at danske medier valgt ikke at trykke tegningerne af profeten Muhammed i forbindelse med nyheden om vores forlig med Politiken i fredags. Det viser, at de har forstået vores budskab, siger Faisal Yamani.
Betyder det, at De mener, at Deres trusler mod de danske aviser har givet det ønskede resultat?
-Der er ikke tale om trusler. Jeg har anført, at tegninger er krænkende for muslimer, og at det var en fejl at trykke dem. Og nu kan jeg se, at selvom en dansk politiker ved navn P.I.A. (Pia Kjærsgaard.red.) i fredags krævede, at danske medier skulle trykke tegningerne igen, så gjorde de det ikke, siger Yamani.
Faisal Yamani siger i øvrigt videre, at han ’meget snart’ vil offentliggøre sine planer for det videre forløb af sagerne mod de dagblade, der ikke vil undskylde for Muhammed-tegningerne. “Jeg har desværre ikke modtaget svar fra disse medier. Derfor vil jeg nu tage de videre skridt, som jeg har omtalt i mine breve til redaktørerne,” siger Yamani. Saudi-advokat erklærer sejr i Muhammed-sag.
Danskerne støtter stadig Afghanistan-engagementet
Man beundrer soldaternes dygtighed, deres mod og deres idealisme. Jeg ville ønske jeg kunne mobilisere nogen tro på formålet. Forleden tog en venindes søn afsted som skarpskytte. De har fortalt ham, det er en humanitær aktion. Han brænder sådan for at gøre noget for civilbefolkningen at man ikke nænner at lufte sin absolutte skepsis. Han vil være en dygtig skarpskytte, når han kommer hjem.
Among allied forces fighting in Afghanistan, few countries have deployed a bigger share of their armed forces than Denmark, and fewer still have taken higher levels of casualties. But the small Scandinavian country is emerging as an unlikely example of how to maintain public support for the war.The popularity of the international campaign in Afghanistan has fallen across Europe and in the U.S. On Tuesday, the Dutch government set a June 9 date for general elections, nearly one year ahead of schedule. The move followed the unraveling of Netherlands’ coalition government last weekend after it failed win support to extend the mandate of the nation’s 1,600 troops in Afghanistan, presaging a likely withdrawal this year. Denmark has paid a high price in Afghanistan. Its 750 troops represent almost 5% of its entire military, including reserves—among the highest in Afghanistan. Wall Street Journal: Denmark Rallies Public Behind Afghan War. Danske Leopard 2 kampvogne støtter engelske enheder i Moshtarakoffensiven.
Hollandsk dhimmitude – et ekko fra 1930′erne
Engelsk oversættelse på Gates of Vienna fra de Volkskrant (LFPC).
[...] Germany was in no way to be provoked, especially now that it was in such an so irritable mood. Therefore the reports about Kristallnacht were largely confined to the matter-of-fact news reports of the ANP. Only the workers’ radio broadcaster had a radio report from the eyewitness Piet Bakker, but he also had to moderate his tone. In his report, “old people that in the neighboring country are now persecuted until bleeding”, was changed to “old people that now have to flee their homes”.[...]
Also curious was the action against the publisher Rob Leopold, who was brought to court in March 1940 (two months before the invasion of the Netherlands). His offense: he had published the Dutch translation of “Gespräche mit Hitler,” (“Conversations with Hitler”), translated by the Dutch writer Menno ter Braak. Germany held the Dutch government accountable for it and on March 8, 1940 the police in The Hague and Leiden confiscated all books of this writer. In the book, the German ex-Nazi Hermann Rauschning sketched a damaging picture of the German dictator. The prosecutor in The Hague however, considered a number of passages of the book “intentionally insulting, at the very least insulting, to the head of a befriended state, the German Reich, Adolf Hitler”. [...] An offense deserving punishment
»Vi hader os«
En kronik om »Det meningsløse danske selvhad«. En perlerække af professionelle hændervridere er indkaldt af Amnesty til deres nye temanummer. Måske er det bare Amnesty, der hader os. Eller Eva Smith og Stig Dalager, der hader sig selv. Tag ikke fejl af Lena Sundström, hun får sig så godt betalt for sin valgpropaganda, at hun ikke behøver tro på den selv. Hun behøver ikke hade nogen, det skulle da lige være hvis hun passerer et spejl. Næste gang det groft politiserende Amnesty antaster mig på gaden, vil jeg spørge : “Ligner jeg Stig Dalager eller ser jeg suicidal ud?”
Tag nu det seneste nummer af Amnesty Internationals medlemsblad, hvis tema er »Bunden af Danmark«. I sin leder skriver redaktøren Ole Hoff-Lund: »Det er fantastisk, at vi kollektivt er så tilfredse med tingenes tilstand og vores individuelle behovsopfyldelse, at vi år efter år modtager denne globale lykkemedalje med en blanding af stolthed og selvfølgelighed.« Derefter følger artikler om vores behandling af asylansøgere, der ikke vil rejse hjem; af illegale indvandrere, som ikke får »adgang til gratis behandling i det offentlige sundhedssystem«; og af »fredelige klimademonstranter« på kold asfalt. Der er selvfølgelig også et interview med den svenske journalist, Lena Sundström, der drog på feltarbejde til Danmark for at undersøge, »hvad der dog sker med Danmark i disse år« og bagefter skrev Verdens lykkeligste folk til skræk og advarsel til sine landsmænd om, hvor galt det kan gå, hvis de ikke sørger for at holde Sverigesdemokraterne ude af i Riksdagen. Og så havde redaktionen sat den bidske jurist Eva Smith og den bløde humanist Stig Dalager stævne »for at sætte ord på udviklingen«. Men det var nu ikke så svært dem, for ordene var jo sagt så ofte før. Med bekymrede øjne, røde kinder og snefnug i håret under sin alt for lille kasket gentog forfatteren, at tonen i udlændingepolitikken viser, at »der er noget galt i Danmark«. Og fra sine mange rejser ud i verden som »en slags kulturel udsending for Danmark«, vidste han, at Danmarks renommé havde lidt skade. F.eks. i Kina og Pakistan. Michael Böss, Kronik: Verdens lykkeligste folk hader sig selv,
Amesty International temanummer, pdf, 47 sider. – Sundström, der nødigt skulle tale om brændende biler, der var langt over 1000 i Sverige sidste år:
“Muhammedkrise, brændende biler og galopperende islamofobi. Hvad sker der dog med Danmark i disse år? Det spørgsmål stillede den svenske journalist Lena Sundström og flyttede tilNørrebro for at undersøge sagen.”
Mennesker eller dyr
“Lena Sundström tror ikke, at den danske tone i længden er bedre for samfundet end den svenske, som mange beskylder for at være politisk korrekt. ”Vi sætter jo altid nogle grænser for, hvad man må sige til hinanden, både på arbejdspladsen og i TV. Så jeg synes, at det er naturligt, at man i et samfund sætter grænser for, hvordan man taler til hinanden. Uden sammenligning i øvrigt, men når det er gået rigtig galt, som for eksempel i Rwanda og under Anden Verdenskrig, så sker der en dehumaniseringsproces, som handler om retorik.
Hvis man som menneske overhovedet skal kunne holde ud at diskriminere en gruppe mennesker i et land, så bliver man nødt til at holde op med at se dem som mennesker, men i stedet som anderledes, og som farlige. Man begynder at sammenligne dem med dyr. Det var tilfældet med jøderne under Anden Verdenskrig og med tutsierne i Rwanda. Det skal man altså tage mere alvorligt, end man tror”, siger Lena Sundström.”
Ole Hyltoft: Tør du være dansk?
Oder til fællesskabet (Hovedland) af Thomas Nydahl
Ole Hyltoft, född 1935, har en livslång verksamhet i den danska socialdemokratin bakom sig. Han var ministersekreterare för landets första kulturminister, Julius Bomholt och han har varit både journalist och kulturredaktör på dagstidningen Aktuelt. Han är vice ordförande i styrelsen för Danmarks radio och har ett rikt författarskap bakom sig, bestående av såväl skönlitteratur som sakprosa.