Datapolitik

Som en del af vores bestræbelser på at gøre verden til et mere åbent og forbundet sted giver vi dig mulighed for at dele. Denne politik indeholder en beskrivelse af, hvilke oplysninger vi indsamler, og hvordan de anvendes og deles. Du kan finde yderligere værktøjer og oplysninger under Grundlæggende om beskyttelse af personlige oplysninger.

Mens du gennemgår politikken, skal du huske, at den gælder for alle Facebook-brands, -produkter og -tjenester, hvortil der ikke findes en separat politik om beskyttelse af personlige oplysninger, eller som indeholder et link til denne politik, samlet kaldet "Facebook-tjenester" eller "tjenester".

Hvilken type oplysninger indsamler vi?

Afhængigt af hvilke tjenester du bruger, indsamler vi forskellige typer oplysninger fra eller om dig.
Dine aktiviteter og oplysninger, du angiver.
Vi indsamler indhold og øvrige oplysninger, du angiver, når du bruger vores tjenester, herunder de oplysninger du angiver, når du opretter en konto, opretter eller deler ting samt skriver beskeder eller kommunikerer med andre. Det kan omfatte oplysninger i eller om det indhold, du angiver, f.eks. lokationen af et billede eller datoen for oprettelsen af en fil. Vi indsamler også oplysninger om, hvordan du bruger vores tjenester, f.eks. den type indhold, du ser eller interagerer med, eller hyppigheden eller varigheden af dine aktiviteter.
Andres aktiviteter og oplysninger, de angiver.
Vi indsamler også indhold og oplysninger, som andre angiver, når de bruger vores tjenester, herunder oplysninger om dig, f.eks. hvornår de deler et billede af dig, sender dig en besked eller overfører, synkroniserer eller importerer dine kontaktoplysninger.
Dine netværk og forbindelser.
Vi indsamler oplysninger om de personer og grupper, du har forbindelse til, og den måde, du interagerer med dem på, f.eks. de personer, du kommunikerer mest med, eller de grupper, du oftest deler indhold med. Vi indsamler også de kontaktoplysninger, du angiver, hvis du overfører, synkroniserer eller importerer disse oplysninger (f.eks. en adressebog) fra en enhed.
Oplysninger om betalinger.
Hvis du bruger vores tjenester til køb eller finansielle transaktioner (f.eks. hvis du køber noget på Facebook, foretager et køb i et spil eller foretager en donation), indsamler vi oplysninger om købet eller transaktionen. Det omfatter dine betalingsoplysninger, f.eks. dit kredit- eller debetkortnummer samt andre oplysninger om dit kort, andre konto- og godkendelsesoplysninger samt fakturerings-, forsendelses- og kontaktoplysninger.
Enhedsoplysninger.
Vi indsamler oplysninger fra eller om de computere, telefoner eller andre enheder, hvorpå du installerer eller åbner vores tjenester, afhængigt af de tilladelser du har givet. Vi sammenfører muligvis de oplysninger, vi indsamler fra dine forskellige enheder, for på denne måde at tilbyde dig ensartede tjenester på alle dine enheder. Her er nogle eksempler på de enhedsoplysninger, vi indsamler:

  • Egenskaber som f.eks. operativsystem, hardwareversion, enhedsindstillinger, typer af og navne på filer og software, batteri- og signalstyrke samt enhedsidentifikatorer.
  • Enhedslokationer, herunder specifikke geografiske lokationer, f.eks. via GPS, Bluetooth eller Wi-Fi-signaler.
  • Forbindelsesoplysninger som f.eks. navnet på din mobil- eller internetudbyder, browsertype, sprog og tidszone, mobiltelefonnummer og IP-adresse.
Oplysninger fra websites og apps, der bruger vores tjenester.
Vi indsamler oplysninger, når du besøger eller anvender websites og apps fra tredjepart, der bruger vores tjenester (f.eks. hvis de indeholder vores Synes godt om-knap eller Facebook-login eller bruger vores målings- og annonceringstjenester). Det omfatter oplysninger om de websites og apps, du besøger, din brug af vores tjenester på disse websites og apps samt oplysninger, som udvikleren eller udgiveren af appen eller websitet angiver til dig eller os.
Oplysninger fra tredjepartspartnere.
Vi modtager oplysninger om dig og dine aktiviteter på og uden for Facebook fra tredjepartspartnere, f.eks. oplysninger fra en partner, når vi tilbyder tjenester i fællesskab, eller fra en annoncør om dine erfaringer eller interaktioner med annoncøren.
Facebook-virksomheder.
Vi modtager oplysninger om dig fra virksomheder, der ejes eller drives af Facebook, i henhold til gældende vilkår og politikker. Læs mere om disse virksomheder og deres politikker om beskyttelse af personlige oplysninger.

Hvordan bruger vi oplysningerne?

Vi er dybt engagerede i at give folk interessante og personligt tilpassede oplevelser. Vi bruger alle de oplysninger, vi har, som en hjælp til at levere og understøtte vores tjenester. Sådan gør vi:
Levering, forbedring og udvikling af tjenester.
Vi kan levere vores tjenester, tilpasse indholdet og foreslå forskelligt indhold til dig ved at bruge oplysningerne til at lære noget om, hvordan du bruger og interagerer med vores tjenester og de personer og ting, du er forbundet til og har interesse for på og uden for vores tjenester.

Vi bruger også de oplysninger, vi har, til at tilbyde dig genveje og give dig forslag. Vi kan f.eks. foreslå, at din ven skal tagge dig på et billede, ved at sammenligne din vens billeder med de oplysninger, vi har fra dine profilbilleder og andre billeder, du er blevet tagget på. Hvis denne funktion er aktiveret for dig, kan du via indstillingerne "Tidslinje og tagging" bestemme, om vi skal foreslå en anden bruger at tagge dig på et billede.

Hvis vi har lokationsoplysninger, bruger vi dem til at skræddersy vores tjenester til dig og andre, f.eks. ved at hjælpe dig med at tjekke ind og finde lokale begivenheder eller tilbud i det område, du befinder dig i, eller ved at fortælle dine venner, at du er i nærheden.

Vi laver undersøgelser og research, tester funktioner under udvikling og analyserer de oplysninger, vi har, for at evaluere og forbedre produkter og tjenester, udvikle nye produkter eller funktioner og for at udføre revisioner og fejlfindingsaktiviteter.
Kommunikation med dig.
Vi bruger dine oplysninger til at sende dig marketingmeddelelser, kommunikere med dig om vores tjenester og informere dig om vores politik og vilkår. Vi bruger også dine oplysninger til at svare dig, når du kontakter os.
Visning og måling af annoncer og tjenester.
Vi bruger de oplysninger, vi har, til at forbedre vores annoncerings- og målingssystemer, så vi kan vise dig relevante annoncer på eller uden for vores tjenester og måle effektiviteten og rækkevidden af annoncer og tjenester. Læs mere om annoncering på vores tjenester og om, hvordan du kan kontrollere, hvordan oplysninger om dig anvendes til at personliggøre de annoncer, du ser.
Forbedring af sikkerheden og pålideligheden.
Vi bruger de oplysninger, vi har, til at verificere konti og aktiviteter og til at øge sikkerheden og pålideligheden på og uden for vores tjenester, f.eks. ved at undersøge mistænkelig aktivitet eller overtrædelser af vores vilkår eller politik. Vi arbejder hårdt på at beskytte din konto ved hjælp af vores teams af teknikere, automatiske systemer og avanceret teknologi, f.eks. kryptering og maskinlæring. Vi tilbyder også brugervenlige sikkerhedsværktøjer, der tilfører din konto et ekstra lag sikkerhed. Du kan finde flere oplysninger om forøgelse af sikkerheden på Facebook under Sikkerhed i Facebooks Hjælp.
Vi anvender cookies og lignende teknologier til at levere og understøtte vores tjenester og de forskellige anvendelser af dem, der er angivet og beskrevet i dette afsnit af vores politik. Læs vores politik om cookies for at få flere oplysninger.

Hvordan deles disse oplysninger?

Deling på vores tjenester
Folk bruger vores tjenester til at få kontakt til andre og dele indhold med dem. Vi gør det muligt ved at dele dine oplysninger på følgende måder:
Personer, du deler og kommunikerer med.
Når du deler og kommunikerer ved hjælp af vores tjenester, vælger du den målgruppe, der skal se det, du deler. Når du f.eks. laver et opslag på Facebook, vælger du målgruppen for opslaget, f.eks. en brugerdefineret gruppe af personer, alle dine venner eller medlemmer af en gruppe. På samme måde vælger du også, hvem du vil sende billeder eller en besked til, når du bruger Messenger.

Offentlige oplysninger er alle oplysninger, du deler med en offentlig målgruppe, samt oplysninger i din offentlige profil eller indhold, du deler på en Facebook-side eller i et andet offentligt forum. Offentlige oplysninger er tilgængelige for alle både på og uden for vores tjenester, og de kan ses og åbnes i alle onlinesøgeprogrammer, API'er og offlinemedier, f.eks. på tv.

I nogle tilfælde kan de folk, du deler og kommunikerer med, downloade indholdet eller dele det igen med andre på eller uden for vores tjenester. Når du kommenterer en anden persons opslag eller synes godt om vedkommendes indhold på Facebook, vælger den pågældende person den målgruppe, der kan se din kommentar eller Synes godt om. Hvis målgruppen er offentlig, er din kommentar også offentlig.
Personer, der får vist indhold, andre har delt om dig.
Andre personer kan bruge vores tjenester til at dele indhold om dig med en målgruppe, de selv vælger. Andre personer kan f.eks. dele et billede af dig, nævne dig eller tagge dig på en lokation i et opslag eller dele oplysninger om dig, som du har delt med dem. Hvis du har problemer i forbindelse med et opslag fra en anden, er funktionen til social anmeldelse en nem og hurtig metode til at få hjælp fra nogen, du har tillid til. Læs mere.
Apps, websites og integrationer fra tredjepart på eller ved hjælp af vores tjenester.
Når du bruger apps, websites eller andre tjenester fra tredjeparter, der bruger eller er integreret med vores tjenester, modtager de muligvis oplysninger, som du slår op eller deler. Når du f.eks. spiller et spil med dine Facebook-venner eller bruger Facebook-knapperne Kommenter eller Del på et website, får spiludvikleren eller websitet muligvis oplysninger om dine aktiviteter i spillet eller modtager en kommentar eller et link, som du deler fra deres website på Facebook. Derudover gælder det, at når du downloader eller bruger sådanne tredjepartstjenester, kan de få adgang til din offentlige profil, der omfatter dit brugernavn eller bruger-id, din aldersgruppe, dit sprog/land, din venneliste samt oplysninger, du har delt med dem. De oplysninger, der indsamles af disse apps, websites eller integrerede tjenester, er underlagt egne vilkår og politikker.

Læs mere om, hvordan du kan styre de oplysninger, som du selv og andre deler med disse apps og websites.
Deling inden for Facebook-virksomheder.
Vi deler oplysninger, vi har om dig, inden for vores familie af virksomheder, som alle er en del af Facebook. Læs mere om vores virksomheder.
Ny ejer.
Hvis ejerskabet af eller kontrollen over alle eller en del af vores tjenester eller aktiver ændrer sig, har vi ret til at overføre dine oplysninger til den nye ejer.

Deling med tredjepartspartnere og kunder
Vi samarbejder med tredjepartsvirksomheder, der hjælper os med at levere og forbedre vores tjenester, og som bruger annoncering eller relaterede produkter, der gør det muligt at drive vores virksomheder, og som leverer gratis tjenester til folk over hele verden.

Her er den type tredjeparter, vi kan dele dine oplysninger med:
annoncerings-, målings- og analysetjenester (kun oplysninger, der ikke kan bruges til personlig identifikation).
Vi ønsker, at vores annoncer skal være så relevante og interessante for dig som alle andre oplysninger, du kan finde på vores tjenester. Derfor bruger vi alle de oplysninger, vi har om dig, til at vise dig relevante annoncer. Vi deler ikke oplysninger, som kan bruges til at identificere dig personligt (oplysninger som f.eks. navn eller e-mailadresse, som kan bruges til at kontakte dig eller identificere dig) med vores partnere inden for annoncering, måling og analyse, medmindre du har givet tilladelse dertil. Vi giver muligvis partnerne oplysninger om deres annoncers rækkevidde og effektivitet uden at opgive oplysninger, der kan bruges til at identificere dig, eller hvis vi har aggregeret oplysninger, så de ikke identificerer dig personligt. Vi kan for eksempel fortælle en annoncør, hvordan vedkommendes annoncer klarede sig, hvor mange personer der fik vist annoncerne eller installerede en app efter at have set annoncen, eller vi kan give demografiske oplysninger, der ikke kan identificere dig personligt, (f.eks. 25-årig kvinde i Madrid, der synes godt om softwareudarbejdelse) for at hjælpe disse partnere med at forstå deres målgruppe eller kunder, men kun efter at annoncøren har accepteret vores retningslinjer for annoncering.

Gennemgå dine annoncepræferencer for at forstå, hvorfor du ser bestemte annoncer på Facebook. Du kan tilpasse dine annoncepræferencer, hvis du vil styre og administrere din annonceoplevelse på Facebook.
Leverandører, internetudbydere og andre partnere.
Vi overfører oplysninger til leverandører, internetudbydere og andre partnere, der understøtter vores virksomhed på globalt plan, f.eks. ved at tilbyde teknisk infrastruktur, ved at analysere, hvordan vores tjenester bliver brugt, ved at måle effektiviteten af annoncer og tjenester, levere kundeservice, muliggøre betalinger eller ved at udføre akademisk forskning og undersøgelser. Disse partnere skal overholde de strenge forpligtelser om fortrolighed på en måde, der er i overensstemmelse med denne datapolitik og de aftaler, vi indgår med dem.

Hvordan kan jeg administrere eller slette indhold om mig selv?

Du kan administrere det indhold og de oplysninger, du deler, når du bruger Facebook, via din Aktivitetslog. Du kan også downloade oplysninger, der er tilknyttet din Facebook-konto, via vores værktøj Download dine oplysninger.

Vi gemmer data, så længe det er nødvendigt, for at levere produkter og tjenester til dig og andre, herunder de oplysninger, som er beskrevet ovenfor. Oplysninger, der er knyttet til din konto, vil blive beskyttet, indtil kontoen slettes, medmindre vi ikke længere har brug for dataene for at levere produkter og tjenester.

Du kan når som helst slette din konto. Hvis du sletter din konto, sletter vi alle dine opslag, f.eks. billeder og statusopdateringer. Hvis du ikke vil slette din konto, men gerne vil holde pause med at bruge Facebook, kan du deaktivere din konto i stedet for. Du kan læse mere om, hvordan du deaktiverer eller sletter din konto, ved at klikke her. Husk, at de oplysninger, andre har delt om dig, ikke er en del af din konto og derfor ikke bliver slettet, når du sletter din konto.

Hvordan reagerer vi på juridiske anmodninger eller forhindrer skade?

Vi åbner, gemmer og deler muligvis dine oplysninger i forbindelse med eksempelvis ransagningskendelser, retskendelser eller stævninger, hvis vi er i god tro om, at vi er pålagt dette i henhold til gældende lov. Det gælder også for officielle retlige anmodninger fra jurisdiktioner uden for USA, hvis vi er i god tro om, at en sådan videregivelse er påkrævet i henhold til gældende lov i den pågældende jurisdiktion, påvirker brugerne i den pågældende jurisdiktion og er i overensstemmelse med internationalt anerkendte standarder. Vi åbner, gemmer og deler muligvis også oplysninger, når vi er i god tro om, at dette er nødvendigt for at registrere, forebygge og håndtere svindel og andre ulovlige aktiviteter, for at beskytte os selv, dig og andre, herunder som led i undersøgelser, eller for at forebygge dødsfald eller en overhængende risiko for legemsbeskadigelse. Vi kan f.eks. levere oplysninger til tredjepartspartnere om beskyttelsen af din konto for at forhindre svindel og misbrug på eller uden for vores tjenester. Oplysninger, som vi modtager om dig, herunder oplysninger om pengetransaktioner i forbindelse med køb, der er foretaget med Facebook, kan tilgås, behandles og opbevares i en længere periode, hvis der er tale om en retlig anmodning eller forpligtelse, en offentlig undersøgelse eller en undersøgelse af en mulig overtrædelse af vores vilkår eller politikker eller på anden måde for at forebygge skade. Vi beholder måske også oplysninger fra konti, der er blevet deaktiveret for overtrædelse af vores vilkår, i mindst et år for at forhindre ny misbrug eller andre overtrædelser af vores vilkår.

Hvordan fungerer vores globale tjenester?

Facebook har ret til at dele oplysninger internt i vores familie af virksomheder eller med tredjeparter i forbindelse med de formål, der fremgår af denne politik. Oplysninger, der indsamles inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde ("EØS"), kan f.eks. blive overført til lande uden for EØS af hensyn til de formål, der er beskrevet i denne politik. Vi bruger standardparagraffer for kontrakter, der er godkendt af Europa-Kommissionen, indfører andre midler i henhold til EU-lovgivningen og får dit samtykke til at legitimere dataoverførsel fra EØS til USA og andre lande.

Du kan kontakte os på de oplysninger, der står nedenfor, hvis du har spørgsmål eller betænkeligheder. Vi kan også løse tvister, du har med os i forbindelse med vores politik om beskyttelse af personlige oplysninger og praksis af denne, via TRUSTe. Du kan kontakte TRUSTe via deres website.

Hvordan underretter vi dig om ændringer i denne politik?

Du bliver informeret, før vi foretager ændringer i denne politik, og du får mulighed for at gennemgå og kommentere den ændrede politik, før du fortsætter med at bruge vores tjenester.

Hvordan kan jeg kontakte Facebook, hvis jeg har spørgsmål?

Hvis du vil læse mere om, hvordan beskyttelse af personlige oplysninger fungerer på Facebook, kan du se Grundlæggende om beskyttelse af personlige oplysninger. Hvis du har spørgsmål til denne politik, kan du kontakte os på følgende måde:
Hvis du bor i USA eller Canada ...
Kontakt Facebook, Inc. online eller via post til:
Facebook, Inc.
1601 Willow Road
Menlo Park, CA 94025, USA
Hvis du bor et andet sted ...
Datacontrolleren, som er ansvarlig for dine oplysninger, er Facebook Ireland Ltd., som du kan kontakte online eller via post til:
Facebook Ireland Ltd.
4 Grand Canal Square
Grand Canal Harbour
Dublin 2, Irland


Dato for seneste revidering: 29. september 2016